Servicetekniker Jylland
ATKI søger med tiltrædelse snarest muligt en servicetekniker med base i Jylland til styrkelse af vores tekniker-team
Dine primære opgaver vil være:
-
- Installation af nyt ITS-udstyr, herunder også parkeringsudstyr
- Fejlsøgning og servicering på alt ITS-udstyr, herunder også parkeringsudstyr
- Løbende drift og vedligehold på ITS-udstyr, herunder også parkeringsudstyr
- Udarbejdelse af dokumentation af udførte opgaver
- Samarbejde med det interne team samt kunder
Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med ovenstående eller lignende opgaver, ligesom det vil være en fordel med godt kendskab til IT generelt. Samtidig forventer vi, at du har en el-teknisk uddannelse (elektriker, elektromekaniker osv.), eller anden tilsvarende erfaring. Du skal være praktisk anlagt og løsningsorienteret.
Det er et krav, at du er serviceminded, udadvendt og fleksibel med appetit på nye udfordringer og så forventer vi, at du har flair for IT og netværk.
Vi stiller servicebil, værktøj, nødvendigt sikkerhedsudstyr og arbejdstøj til din rådighed og sikrer, at du har nødvendig uddannelse til at arbejde på vejen.
Geografi og arbejdstider
Du vil med base i din hjemmeadresse være udkørende primært i Jylland, og du vil være tilknyttet ATKI-kontoret i Fredericia samt vores hovedkvarter i Næstved. Du skal dog forvente, at opgaver kan forekomme i hele landet, herunder også enkelte med overnatning.
Det forventes, at du kan arbejde på egen hånd og i teams.
Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 08.00-16.00 og fredage kl. 08.00-15.30 med mulighed for fleksibel arbejdstid.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med godt samarbejde, uformel omgangstone og høj trivsel.
-
Hvem er du:
-
- El-teknisk uddannelse (elektriker, elektromekaniker, automatikmekaniker osv.)
- Har erfaring med arbejdet som servicetekniker med elektronik, finmekanik samt installation og servicering af netværk samt opsætning af video/CCTV-løsninger og modem / GPRS-løsninger.
- Du kan arbejde selvstændigt
- Du er detaljeorienteret, struktureret og går systematisk til værks
- Du elsker at arbejde udenfor under åben himmel
- Du har gyldigt kørekort til alm. personbil
- Du kan fremvise straffeattest
- Du har engelsk på brugerniveau (gerne tysk også)
ATKI tilbyder en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer. Hertil servicebil, mobil, PC samt arbejdstøj. ATKI tilbyder desuden frokostordning samt sundhedsforsikring.
Søg stillingen
For at søge stillingen, send motiveret ansøgning samt CV til Driftschef og Serviceansvarlig, Ralf Ludvigsen via cv@atki.dk og skriv “Servicetekniker Jylland ansøgning” i emnefeltet. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen, kan Ralf træffes på tlf. 21 85 95 76.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
-