ATKI og Stührenberg styrker samarbejdet

Stührenberg GmbH køber 26% af aktierne i ATKI


ATKI har i dag fornøjelsen af at kunne offentliggøre, at Stührenberg GmbH, per 1. april 2024, har købt 26% af aktierne i ATKI A/S.

Direktør i ATKI, Benny Nissen, beholder fortsat aktiemajoriteten i ATKI, og øvrige ejerforhold forbliver uændrede, ligesom den daglige drift i ATKI vil fortsætte som hidtil under den velkendte ATKI-fane.

Stührenberg’s medejerskab af ATKI er et resultat af længere tids konstruktivt samarbejde inden for trafiksignalanlæg, og vi ser meget frem til at videreudvikle dette samarbejde, nu i en endnu tættere konstellation, med fokus på gensidig vækst, læring og succes til glæde for vores kunder, medarbejdere og øvrige interessenter.

Claus Mejlby, adm. direktør i ATKI, udtaler: “Vi ønsker at gøre ATKI endnu stærkere på signalanlæg og mobilitetsløsninger i Danmark og det øvrige Skandinavien, og det tættere samarbejde med Stührenberg skal ses i lyset heraf.

Samtidig er mange af ATKI’s produkter et godt supplement til Stührenberg’s nuværende produktsortiment, og vi kan således spille hinanden stærkere med vores respektive spidskompetencer.

Med det sagt, fastholder vi 100% at udvikle vores øvrige forretningsområder inden for trafikregistrering og -regulering, trafiksikkerhed samt parkeringsløsninger, herunder drift og vedligehold.”

Stührenberg GmbH er en tysk familieejet produktionsvirksomhed med hovedkvarter i Detmold, Tyskland, der i over 60 år har specialiseret sig i bæredygtig udvikling og produktion af innovativ teknologi til styring og monitorering af trafiksignalanlæg og andre mobilitetsløsninger, der har til formål at effektivisere vejinfrastruktur og højne trafiksikkerheden.

Som tidligere meldt ud, vil ATKI være at finde sammen med Stührenberg på Intertraffic Amsterdam d. 16. – 19. april på stand nr. 01.152. 

ATKI Admin

Lignende nyhedsopslag